Fodboldrejser til Serie A

Klubber

Italiensk fodbold når det er bedst

Serie A består af 20 hold. Hvert hold spiller en udekamp og en hjemmekamp mod alle ligaens andre hold på en sæson, og det betyder, at hvert hold spiller 38 kampe på en sæson. I den foregående sæson (2017/2018) blev Juventus mestre med en samlet score på 95 points. Juventus står også bag rekorden for flest points over en enkelt sæson, nemlig 102 i sæsonen 2013/2014. Det hold, der har deltaget i Serie A i flest sæsoner er Inter Milan. De har nemlig aldrig været rykket ned, og derfor har de spillet imponerende 87 sæsoner i Serie A.

Stjernernes liga
Den italienske liga har længe været kendt som en liga, hvor nogle af verdens bedste spillere enten søger til eller bliver skabt. Ud af en liste over de 100 største fodboldspillere nogensinde skabt af fodboldmagasinet FourFourTwo har 42 spillere sat deres ben i Serie A. Det er flere end i nogen anden liga. Blandt de største profiler fra Serie A gennem tiderne finder vi legenden over dem alle, Diego Maradona, som spillede for Napoli i årene 1984-1991. Går man længere tilbage i tiden finder man Silvio Piola, som med 274 mål for bl.a. Lazio og Juventus er den mest scorende spiller i Serie A.

Et oplagt rejsemål
Rejser man med LA Travel til Serie A, kan man altså komme til at opleve nogle af verdens absolut bedste spillere på helt tæt hånd. Men dette er naturligvis ikke den eneste grund til at tage på fodboldrejse til Italien. Italien er en af danskernes favoritdestinationer, og på en fodboldrejse får du mulighed for at kombinere en storslået fodboldoplevelse med en miniferie i eksempelvis Rom, Milano, Torino eller Napoli. Serie A er således et oplagt rejsemål for fodboldelskere, der også gerne vil nyde lidt af sydens varme eller Italiens forrygende gastronomiske tradition.